top of page

Verlag
Autoren und Werke

Henrik Ibsen
Der Bund der Jugend

1610px-Eidsvoll_riksraad_1814.jpeg

Eigentlich sind die jungen Leute zusammengekommen, um den Tag ihrer Nationalverfassung mit Feiern und Tanzen zu genießen. Doch als sich durch den Rücktritt eines Vorstandsmitglieds eine ungeahnte Möglichkeit bietet, muss schnell eine Form für den Zusammenschluss her, der den Idealen der Jugendlichen entspricht, und in der Gründungsphase nicht zu kompliziert und nicht zu teuer ist. Zum Glück sind ein junger Anwalt und ein Rchtsreferendar unter den Feiernden, und plötzlich kann alles ganz schnell gehen ...

Ibsens Komödie "De unges Forbund" (etwa: der junge Zusammenschluss oder Verband), stellen wir zunächst im norwegischen Orginaltext und dazu in deutscher Übersetzung zweisprachig vor.

Das Stück Ibsens ist "die komödiantische Darstellung einer Gesellschaftsordnung, die sich weigert, eine tiefgreifende Analyse der Kräfte vorzunehmen, die in die Gestaltung ihrer inneren und äußeren Realitäten eingeflossen sind, und sich dadurch selbst zur Mittelmäßigkeit verdammt hat, wie auch Peer Gynt zur ewigen Wiederholung verdammt war. Das Stück ist eine Spiegelung des ebenfalls von Ibsen stammenden großen Weltdramas

"Kaiser und Galiläer, das eine vergangene Welt zeigt, in der eine solche Analyse die obsessive Beschäftigung aller Mitglieder der Gesellschaft war, von den Handwerkern, deren theologische Streitigkeiten das Stück eröffnen, über den kaiserlichen Hof bis hin zu den Philosophen und Mystikern, die nach einer Grundlage des Wissens und einer neuen Richtung des Geistes suchten.

 

Die Welt von "Kaiser und Galiläer" war trotz all ihrer tragischen Widersprüche eine Welt, in der der Geist durch direkte und aufgewühlte persönliche Erfahrung nach außen und nach oben zu den höchsten und tiefsten Untersuchungen des Mysteriums der Existenz geführt wurde.

In welcher dieser beiden Welten wollen wir leben?

xx

Das Bild "Eidsvold 1814" wurde 70 Jahre nach der Nationalversammlung von Oscar Wergeland gemalt und 1885 dem Storting übergeben. Das Motiv zeigt Christian Magnus Falsen, der aus der Verfassung liest, während sein Sekretär, der Richter Wilhelm Frimann Koren Christie daneben sitzt.

DE UNGES FORBUND

LYSTSPIL I FEM AKTER

AF HENRIK IBSEN

KJØBENHAVN

FORLAGT AF DEN GYLDENDALSKE BOGHANDEL (F. HEGEL)

TRYKT HOS J. H. SCHULTZ

1869


 

​Personerne

KAMMERHERRE BRATTSBERG, Jernværksejer

ERIK BRATTSBERG, hans Søn, juridisk Kandidat og Grosserer

THORA, hans Datter

SELMA, Grossererens Frue

DOKTOR FJELDBO, Værkslæge

SAGFØRER STENSGAARD

PROPRIETÆR MONSENpaa Storli

BASTIAN MONSEN, hans Søn

RAGNA, hans Datter

KANDIDAT HELLE, Huslærer paa Storli

VÆRKSFORVALTER RINGDAL

GAARDBRUGER ANDERS LUNDESTAD

DANIEL HEJRE

MADAM RUNDHOLMEN, Landhandlerenke

BOGTRYKKER ASLAKSEN

EN TJENESTEPIGE hos Kammerherrens

EN OPPVARTER

EN PIGEhos Madam Rundholmen

FOLK AF ALMUEN. KAMMERHERRENS GJÆSTER, o. s. v.

Handlingen foregaar paa Værket i Nærheden af en Kjøbstad i det søndenfjeldske Norge.

​​​FØRSTE AKT

17de Maj. Aften. Folkefest. En Lund ved Hovedgaarden. Musik og Dans i Baggrunden; brogede Lamper paa Træerne. I Midten, noget tillbage, en Talerstol; tillhøjre Indgang till et stort Beværtningstelt; foran samme et Bord med Bænke. Over paa den anden Side i Forgrunden et andet Bord, pyntet med Blomster og omgivet af Lænestole.

Stor Folkemasse. Gaardbruger Lundestad, med Komitesløjfe i Knapphullet, staar paa Talerstolen. Værksforvalter Ringdal, ligeledes med Komitesløjfe, ved Bordet tillvenstre.

LUNDESTAD

– – Og derfor, ærede Sognefolk, – en Skaal for vor Frihed! Saaledes, som vi har taget den i Arv fra vore Fædre, saaledes vil vi bevare den for os selv og for vore Sønner! Hurra for Dagen! Hurra for 17de Maj!

TILLHØRERNE

Hurra, Hurra, Hurra!

VÆRKSFORVALTER RINGDAL

(idet Lundestad stiger ned)

Og nu et Hurra for gamle Lundestad!

 

ENKELTE STEMMER

Hyss! Hyss!

​​

MANGE STEMMER (overdøvende)

Hurra for Lundestad! Gamle Lundestad leve! Hurra!

Tillhørerne spreder sig. Proprietær Monsen, hans Søn Bastian, Sagfører Stensgaard og Bogtrykker Aslaksen trænger sig frem gjennem Sværmen.

 

MONSEN

Ja minsæl blir han aflæggs nu!

 

ASLAKSEN

Det var vore lokale Forholde han snakked for! Ho-ho!

 

MONSEN

Den Tale har han nu holdt i alle de Aar, jeg kan mindes. Kom saa her –!

 

STENSGAARD

Nej-nej-nej! Ikke den Vej, Herr Monsen! Nu kommer vi jo rent bort fra Deres Datter.

 

​MONSEN

Aa, Ragna finder os nok igjen.

 

BASTIAN

Hun har ingen Nød; Kandidat Helle er med hende.

 

STENSGAARD

Helle?

HIS: 13

MONSEN

Ja, Helle. (puffer ham venskabeligt) Men jeg er med Dem, ser De. Og det er vi da allesammen. Kom saa! Her sidder vi i Ly for Kreti og Pleti; her kan vi snakke lidt nærmere om det, som – (har imidlertid sat sig ved Bordet tillvenstre)

RINGDAL træder till

Undskyld, Herr Monsen, – det Bord er forbeholdt –

​STENSGAARD

Forbeholdt? For hvem?

RINGDAL

For Kammerherrens.

STENSGAARD

Aa hvad, Kammerherrens! Her er jo ingen af dem tillstede.

RINGDAL

Nej, men vi kan vente dem hvert Øjeblik.

STENSGAARD

Saa lad dem sætte sig et andet Steds. (tager en Stol)

GAARDBRUGER LUNDESTAD lægger Haanden paa Stolen

Nej, Bordet faar nu staa, som sagt er.

MONSEN rejser sig

Kom, Herr Stensgaard; der er ligesaa god Plads derborte. (gaar over tillhøjre) Oppvarter! Hm, ingen Oppvarter heller. Det skulde nu Festkomiteen sørget for itide. Aa, Aslaksen, gaa ind og hent os fire Flasker Champagne. Forlang af den dyreste. Sig, Monsen betaler!

HIS: 14

Aslaksen gaar ind i Teltet; de tre øvrige sætter sig.

LUNDESTAD gaar stillfærdigt over till dem og vender sig till Stensgaard

De faar nu endelig ikke ta’e det fortrydeligt opp –

MONSEN

Nej, fortrydeligt –! Gudbevares! Langtfra det!

LUNDESTAD fremdeles till Stensgaard

For det er jo slettikke mig personligt; det er Festkomiteen, som har besluttet –

​MONSEN

Forstaar sig. Festkomiteen har at befale og vi skal lystre –

​LUNDESTAD som før

Vi er jo her paa Kammerherrens Grund. Han har velvilligt overladt os baade Lunden og Haven for ikveld; og saa mente vi –

STENSGAARD

Vi sidder fortræffeligt her, Herr Lundestad, – naar vi blot faar sidde i Ro, – jeg mener, for Folkesværmen.

LUNDESTAD venligt

Ja, ja; saa er det jo godt og vel altsammen. (gaar mod Baggrunden)

ASLAKSEN fra Teltet

Nu kommer Oppvarteren strax med Vinen. (sætter sig)

HIS: 15

MONSEN

Eget Bord; – under særligt Tillsyn af Festkomiteen. Og det paa selve Frihedsdagen! Der har De en Prøve paa det hele Stell.

STENSGAARD

Men Herregud, I gode skikkelige Mennesker, – hvorfor finder I jer i sligt?

MONSEN

Gammel nedarvet Slendrian, ser De.

ASLAKSEN

De er ny her i Egnen, Herr Sagfører Stensgaard. ​Men kjendte De bare en liden Smule till vore lokale Forholde, saa –

OPPVARTEREN bringer Champagne

Det var jo her, der blev bestillt –?

ASLAKSEN

Ja visst. Se saa; skjænk i!

OPPVARTEREN skjænker i

Ja, det var jo for Deres Regning, Herr Monsen?

MONSEN

Altsammen; vær ganske rolig.

Oppvarteren gaar.

MONSEN klinker med Stensgaard

Naa, velkommen iblandt os, Herr Overretssagfører! Det glæder mig særdeles at ha’e gjort Deres Bekjendtskab; og jeg maa ​

HIS: 16

sige, det er en Ære for Distriktet, at slig en Mand, som De, slaar Dem ned her. Vi har læst saa meget om Dem i Aviserne, baade fra Sangermøder og andre Møder. Herr ​Sagfører Stensgaard, De har store Talegaver og De har Hjerte for det almindelige Vel. Gid De nu rigtig med Liv og Lyst maatte gribe ind i, – hm, gribe ind i –

ASLAKSEN

I de lokale Forholde.

MONSEN

Aa ja; i de lokale Forholde. Skaal for det!

De drikker.

STENSGAARD

Liv og Lyst skal det ikke skorte paa!

​MONSEN

Bravo! Hør! Et Glas till for det Løfte!

STENSGAARD

Nej, stopp; jeg har allerede i Forvejen –

MONSEN

Aa Snakk! Et Glas till, siger jeg; – det er et Løftets Bæger!

De klinker og drikker igjen; under det følgende vedbliver Bastian flittigt at fylde Glassene.

HIS: 17

MONSEN

Forresten, – siden vi nu engang er kommet ind paa slige Ting –, saa maa jeg sige, at det ikke egentlig er Kammerherren, som holder alting under Aaget. Nej, den, som staar bagved og styrer Slæden, det er gamle Lundestad, De!

STENSGAARD

Ja, det har jeg hørt fra flere Kanter. Jeg begriber ikke, at saadan en Frihedsmand –

MONSEN

Lundestad? Kalder De Anders Lundestad Frihedsmand? Ja, han gav sig rigtignok Ord for det, i sine unge Dage, da det gjaldt at svinge sig opp. Derfor tog han ogsaa Storthingshvervet i Arv efter Faderen. Gudbevars; alting gaar nu i Arv her!

STENSGAARD

Men alt dette Uvæsen maatte der da kunne gjøres en Ende paa.

ASLAKSEN

Ja, Død og Pine, Herr Sagfører, – bare gjør Ende paa!

​STENSGAARD

Jeg siger jo ikke at jeg –

ASLAKSEN

Jo, netopp De! De er Manden. De har Snakketøj, som Folk siger; og De har det, som mere er, De har Penneførhed. Min Avis staar Dem aaben, det ved De.

HIS: 18

​MONSEN

Men skulde noget ske, saa maatte det rigtignok ske snart. Valgmandsvalget skal holdes en af Dagene.

STENSGAARD

Og Deres mange private Affærer vilde ikke være till Hinder, dersom Valget nu faldt paa Dem?

MONSEN

Mine private Affærer vilde visstnok lide under det; men dersom man mente, at Kommunens Tarv fordred noget sligt, saa fik jeg naturligvis finde mig i at sætte personlige Hensyn tillside.

STENSGAARD

Ja-ja, saa er det brav. Og et Parti har De allerede, det har jeg godt mærket.

MONSEN

Jeg smigrer mig med, at Flertallet af den unge virkelystne Slægt –

ASLAKSEN

Hm, hm; her er Snushaner ude!

DANIEL HEJRE fra Teltet; nærsynet, spejder omkring og kommer nærmere

Aa, turde jeg ikke bede om at faa laane en ledig Stol; jeg vilde gjerne sætte mig derborte.

​MONSEN

Her er faste Bænke, som De ser; men kan De ikke sidde her ved Bordet?

HIS: 19

DANIEL HEJRE

Der? Ved det Bord? Aa jo, saamæn! (sætter sig) Se, se! Champagne, tror jeg.

MONSEN

Ja. De drikker kanske et Glas med?

DANIEL HEJRE

Nej, Takk! Den Champagne, Madam Rundholmen leverer, den –; naa ja, et lidet Glas kan jeg jo sagtens for godt Selskabs Skyld –; ja, den, som nu bare havde et Glas.

MONSEN

Bastian, gaa ind og hent et.

BASTIAN

Aa, Aslaksen, gaa ind og hent et Glas.

Aslaksen gaar ind i Teltet. Taushed.

DANIEL HEJRE

Herrerne generer sig da vel ikke for mig? Lad mig endelig ikke –! Takk, Aslaksen! (hilser paa Stensgaard) Fremmed Ansigt. Nylig ankommen. Formodentlig Overretssagfører Stensgaard, hvis jeg ikke fejler.

​MONSEN

Ganske rigtig. (præsenterer) Overretssagfører Stensgaard, Herr Daniel Hejre –

BASTIAN

Kapitalist.

​​

HIS: 20

DANIEL HEJRE

Forhenværende, rettere sagt. Nu har jeg skillt mig ved det hele; er gaaet fra det, kan man gjerne sige. Ja, ikke Fallit! Det maa De Død og Pine ikke tro.

MONSEN

Drikk, drikk nu, mens det skummer.

DANIEL HEJRE

Men Kjæltringstreger, ser De; Kneb og sligt noget, – noksagt. Naa ja, jeg vil haabe, det blot er forbigaaende. Naar jeg faar mine ældre Processer og nogle andre Affærer fra Haanden, saa skal minsæl den højvelbaarne Herr Mikkel for en Dag. Skaal! Drikker De ikke paa det? Hvad?

STENSGAARD

Ja, maatte jeg ikke først spørge, hvem den højvelbaarne Herr Mikkel er?

DANIEL HEJRE

He-he; De skal saamæn ikke se saa forlegen ud. De tror da vel aldrig, jeg sigter till Herr Monsen? Herr Monsen kan jo dog ikke kaldes højvelbaaren ialfald. Nej, det er Kammerherre Brattsberg, min kjære unge Ven!

STENSGAARD

Hvad for noget? I Forrettningssager er da vel Kammerherren en hæderlig Mand.

DANIEL HEJRE

Siger De det, unge Menneske? Hm; noksagt! (rykker nærmere) For en Snes Aar siden var jeg værd en Tønde Guld. Fik stor Formue efter min Fader. De har vel hørt Tale om min Fader? ​

HIS: 21

Ikke det? Gamle Mads Hejre? De ​kaldte ham Guld-Mads. Han var Skibsrheder; tjente ustyrtelige Penge i Licentz-Tiden; lod sine Vinduesposter og Dørstolper forgylde; havde Raad til det; noksagt; – derfor kaldte de ham Guld-Mads.

ASLAKSEN

Forgyldte han ikke Skorstenspiberne ogsaa?

DANIEL HEJRE

Nej, det er bare en Avisløgn; – den oppstod længe forinden Deres Tid forresten. Men ​Penge brugte han; og det har da jeg ogsaa gjort. En kostbar Rejse till London –; har De ikke hørt Tale om min Rejse till London? Førte formelig Hofstat med mig; – har De virkelig ikke hørt Tale om det? Hvad? – Og hvad har jeg ikke smidt væk till Kunster og Videnskaber? Og hvorledes har jeg ikke holdt unge Talenter frem?

ASLAKSEN rejser sig

Takk for mig, mine Herrer!

MONSEN

Naa? Vil De gaa fra os?

ASLAKSEN

Ja, jeg vil røre lidt paa mig. (gaar)

DANIEL HEJRE dæmpet

Han er ogsaa en af dem. Lønner som alle de andre; he-he! Ved De vel, jeg har holdt ham et helt Aar till Studeringer?

STENSGAARD

Virkelig? Har Aslaksen studeret?

​​

HIS: 22

DANIEL HEJRE

Ligesom den unge Monsen; – blev aldrig till noget; ogsaa ligesom, – noksagt, – hvad jeg vilde sige; maatte oppgive ham; mærkede allerede tidligt denne usalige Hang till Spirituosa –

MONSEN

Men De kom rent bort fra, hvad De vilde fortalt Herr Stensgaard om Kammerherren.

DANIEL HEJRE

Ej, det er en vidtløftig Historie. Da min Fader stod paa sit højeste, saa gik det nedad for den gamle Kammerherre, – den nuværendes Fader, forstaar De; for han var ogsaa Kammerherre –

BASTIAN

Naturligvis; alting gaar i Arv her.

DANIEL HEJRE

Alle tækkelige Egenskaber iberegnet. Noksagt. Pengereduktionen, – Uforsigtigheder, Vidtløftigheder, som han roded sig ind i Anno 1816 og derudover, tvang ham til